Fortællingen om Den Gyldne Kæde
Dens historie og dens bevarere gennem tiderne
Kæden blev kreeret af Normann og Valdemar Melchior (vikingeforeningens stiftere) i sommeren 1968. Starten gik på Motel la Tour i Århus, og motellet gav en portion kapsler til at starte med. Den officielle indstiftelse af prisen melder krøniken intet om.
Kæden uddeles hvert år på generalforsamlingen til et medlem, som har gjort sig særligt engageret og positivt bemærket i sæsonens løb.
Desuden får enhver bader suset fra den gyldne kæde at føle, når vedkommende efter to års regelmæssig vinterbadning bliver udnævnt til befaren vinterbader.
Æskens historie fortaber sig i historiens mørke. Ved årsskiftet 2000 var æsken i yderst miserabel tilstand. Den nys udnævnte kædebevarer fandt derfor anledning til omhyggelig og skånsom renovering. Den delvis løses bund blev limet, og ryggen forstærket med skind (som det bruges ved indbinding af bøger).
“ Den Gyldne Kæde” Ballehage
Enhver kædebevarer hænger en lille ting på kæden, som fortæller noget om netop denne kædebevarer og BallehageViking, inden kæden går videre til den ny-udnævnte. Der findes en lille historiebog, hvor fortællingerne om alle de små ting er nedskrevet.
Det er vikingeforeningens bestyrelse, der suverænt udpeger bevareren af Den Gyldne Kæde. Dette sker efter nøje overvejelse og kræver en ganske særlig indsats hos den mulige kandidat. Såfremt der i bestyrelsen er den mindste tvivl, sker der ingen udpegning.
Bevarere af Den Gyldne Kæde (i kronologisk rækkefølge):
• Norman
• Toft
• Thomas Bentzen
• Vodshov
• Merrild Knudsen
• Karl Foged
• A.D. Kaare
• Carl August Bernhard (1990 og 1991)
• Birthe Aakjær (1992)
• Valdemar Melchior (For én dag, den 17. januar 1993 på 75-års dagen)
• Johannes Schilling Johansen (1993)
• Palle Blem (94/95)
• Henning Wöhler Hansen (95/96 – udpeget 24. september 1995)
• Bent Hansen (96/97 – udpeget 15. september 1996)
• Ingen udpeget som bevarer 97/98
• Ellen Høygaard Nielsen (98/99 – udpeget 13. september 1998)
• Arne Hareskov (99/00 – udpeget 12. september 1999)
• Helge Jacobsen (00/01 – udpeget 17. september 2000)
• Bent Hansen (01/02) – udpeget 17. september 2001)
• Hans Caspersen (02/03 – udpeget 15. september 2002)
• Johannes Schilling Johansen (03/04 – udpeget 14. september 2003)
• Lone Verner Nielsen (04/05 – udpeget 12. september 2004)
• Elna Simonsen (05/06 – udpeget 9. september 2005)
• Poul Erik Jensen (06/07 – udpeget 10. september 2006)
• Arndt Küseler (07/08 – overrakt midvinter 2007)
• Bent Olesen (08/09 – udpeget 14. september 2008)
• Annie Lønskov (09/10 – udpeget 17. september 2009)
• Charlotte Vestergaard (10/11 – udpeget 12. september 2010)
• Kaj-Ove Mors Larsen & Vagn Nørlund Christensen (11/12 – udpeget september 2011)
• Ingen udpeget som bevarer 12/13
• Rie Skytt (13/14 – udpeget d. 15. september 2013)
• Henning W. Jakobsen (14/15 – udpeget d. 21. september 2014)
• Niels Konzack Møller (15/16 – udpeget d. 13. september 2015)
• Palle Schmidt (16/17 – udpeget d. 11. september 2016)
• Annette Holst-Hansen (17/18 – udpeget d. 17. september 2017)
• Niels Poulsen og Anders Fenger Eriksen (18/19 – udpeget d. 9. sept. 2018)
• Ole Holmer-Bretlau (19/20 – udpeget d. 15. sept. 2019)
• Ingen udpeget (20/21)
• Ole Svendsen (21/22 – udpeget sept. 2021)
• Birte Jepsen (22/23 – udpeget sept. 2022)
• Øjvind Simonsen (23/24 – udpeget sept. 2023)
• Anders Kragh Jespersen (24/25 – udpeget sept. 2024)